Den vigtigste funktion for din Bullet Journal er ikke opgavehåndtering. Det er at have et sted, dit hoved kan læsse af, og hvor du kan reflektere over dét, du har læsset af. Se, det er vejen til indre ro.
Du får problemer på distancen, hvis du ikke er bevidst om din personaleledelse. Tre tips gør dig hurtigt nærværende, når dine medarbejdere vil arbejde hjemmefra.
Forestil dig en arbejdsplads, der er helt stille: Alle har eget kontor. Der er få møder, som alle er korte og afdæmpede. Chefen er afvisende overfor mere interaktion mellem medarbejderne. Surrealistisk scenarie, har jeg ret? Men det burde det faktisk ikke være.
Tænker du over, hvordan du arbejder? Eller arbejder du direkte ud af indbakken og mødekalenderen? Det gør de fleste. Dermed griber du den første og bedste bold, der kommer din vej. Men er dét den vigtigste bold? Hvor mange bolde du har gang i? Og hvad betyder det her for din trivsel og produktivitet?
Vidensarbejdere er ikke det samme som fabriksarbejdere – at bruge hovedet er noget andet end at bruge hænderne. Vi skal droppe den ensidige samtale om hjemmearbejde og bytte den ud med en snak om, hvordan vi arbejder sammen. Dét kræver, at vi ser på vores forskelligheder, og på hvordan den menneskelige hjerne fungerer.
Alle de dér perfektionist-typer kunne med fordel lære at være mere dovne. At holde op med at gå efter 120 % og i stedet ‘bare’ levere godt. Når vi overgør vores arbejde, overbelaster vi os selv – og andre. Resultatet er dårligere opgaveløsning, flere fejl og øget risiko for at brænde os selv og andre ud. Jeg burde vide, hvad jeg taler om. Jeg taler selvfølgelig om mig selv.
På den ene side kan vi takke vores indbyggede stress-reaktion for, at vi forbliver i live. På den anden side giver konstant aktivering af stress så stor belastning af kroppen, at helbredet med tiden kommer under pres. Derfor er stresshåndtering ikke kun vigtigt for dit hoved. Det er også vigtigt for dit helbred.
Det er godt og udviklende at overskride sine egne grænser, og man kan kun overskride grænser ved at gøre noget vildt. Åbenbart. Klassens stille pige overskrider sin egen grænse og udbryder hermed et rungende: “Dét er fandeme noget pis!”
Min todo-liste og jeg har et problem. Eller det er nok mest mig, der har problemet: Jeg stoler nemlig ikke på min egen liste. Så nu har jeg sendt os i terapi.
Jeg er fjollet med at vandre. Man er nemlig tvunget til at tage sig tid og til at være nærværende. Ville dét være smart at inkorporere i hverdagen også? Dét tror jeg nok, det ville! Her er mit bud på hvordan.