Jeg er blevet interviewet til Krifas digitale magasin, hvor jeg udtaler mig – forhåbentlig relativt klogt og sobert – om dét at være introvert på en arbejdsplads.
Jeg har indført et særligt begreb i min dagligdag: Tvungen langsomhed. Det er nemlig bemærkelsesværdigt, så afstressende det kan være at tvinge sig selv til at bevæge sig i et adstadigt tempo.
Jeg er jævnligt begyndt at spørge mig selv, om jeg er ved at dø. Det skyldes ikke, at jeg er ved at tillægge mig en særlig morbid tilgang til tilværelsen – jeg har bare fundet ud af, at netop dét spørgsmål kan virke nærmest magisk på stress-reaktioner.
Den Stille Revolution er kampen for retten til at søge ro, til at være stille og til at være alene med sig selv – uden at andre sætter spørgsmålstegn ved det. Den Stille Revolution er den danske version af amerikanske Susan Cains initiativ, The Quiet Revolution.
Vil du også gerne have mere tid? Så skulle du måske bruge mindre tid på sociale medier. Lettere sagt end gjort, siger du? Oh, dét ved jeg! Men jeg har nu fundet et par tricks, der kan noget.
Hos mig starter følelsen af stress oftest med fornemmelsen af, at hovedet ikke længere er koblet på kroppen. Heldigvis har jeg nogle tricks til at få hovedet på igen – problemet er bare, at de fleste tricks egner sig bedst til enrum. Og her har jeg sjældent mange andre valgmuligheder end … toilettet.
Hvis et moderne menneske vil give sig selv et mindre granatchok, så er tricket for det meste at åbne mailens indbakke og give den et enkelt blik. Men man kan faktisk godt tæmme bæstet – og jeg har fundet ud af hvordan!
Det hænder ret tit, at jeg tænker om mig selv, at jeg er en små-autistisk, introvert snegl med meget, meget mærkelige behov. Lige indtil jeg får talt stress, koncentrationsbesvær og søvnproblemer med en erklæret ekstrovert.
Jeg bliver ikke stresset af at have travlt, jeg bliver stresset af ikke at fokusere. Og det er lykkedes mig at lokalisere tre typer adfærd, der netop spænder ben for et koncentreret fokus. Så dem vil jeg nu straks aflægge mig. Eller noget.
Kender du den der fornemmelse af ‘HASTER’? Det gør du nok. Spørgsmålet er bare, hvor ofte du oplever at noget haster? Nogle oplever det nemlig oftere end andre. Åbenbart.