Stresshåndtering: Vigtigt for både hoved og helbred

På den ene side kan vi takke vores indbyggede stress-reaktion for, at vi forbliver i live. På den anden side giver konstant aktivering af stress så stor belastning af kroppen, at helbredet med tiden kommer under pres. Derfor er stresshåndtering ikke kun vigtigt for dit hoved. Det er også vigtigt for dit helbred.

Blogindlægget her er et uddrag af bogen ‘Livsmedicin – din guide til velvære og bedre helbred gennem stresshåndtering, søvn, kost, fordøjelsespleje og motion’. Læs mere om den sag her >

Vores indbyggede overlevelsesmekanisme

Mennesket har en indbygget overlevelsesmekanisme, nemlig stress-reaktionen, også kaldet ‘flygt-eller-kæmp’-reaktionen. Det betyder i al sin enkelthed, at er du truet på din eksistens, så går din krop ind i en tilstand, hvor den er fysisk gearet til en ekstraordinær udfordring, fx flugt eller kamp. Det er godt her og nu, men på sigt er det vigtigt med stresshåndtering, så kroppen kan restituere.

Det klassiske eksempel på vores stress-reaktion i en her-og-nu-situation er ur-mennesket, der ude på savannen render på en løve. Her gør kroppen sig øjeblikkeligt klar til enten at flygte eller kæmpe. Jeg vil umiddelbart anbefale det første i dette konkrete tilfælde, men hvad ved et moderne computer-menneske som jeg om den slags?

Stress-reaktionen får pulsen, blodsukkeret til at stige, og vejrtrækningen til at øges. På den måde kommer blodet hurtigere rundt i kroppen. Med sig har det en øget mængde energi i form af ilt og sukker, som musklerne skal bruge, så de for alvor kan give den gas; enten i kamp eller ved at løbe alt, hvad remmer og tøj kan holde. Til gengæld bliver andre kropsfunktioner nedprioriteret, fx immunforsvaret og fordøjelsen. Det forekommer irrelevant at bruge krudt på at bekæmpe vira og fordøje mad, når man er i akut risiko for selv at ende som et måltid.

Den akutte stress-reaktion er ikke noget problem i sig selv. Som det fremgår er den decideret livsvigtig, når vi fx skal overleve løver eller er ved at trimle ned af skrænter og skal bruge alle kræfter på at klynge os fast for ikke at styrte i døden. Men som du måske har bemærket, er der ikke mange løver i den moderne verden.

Når stress-reaktionen bliver et problem

Det er sjældent, at vi moderne mennesker oplever stress-reaktionen i den version, den egentlig er designet til. I stedet har vi fornøjelsen af at blive trukket igennem en sand perlerække af små og store stress-reaktioner, stort set uden pauser: Når vækkeuret ringer skingert, når du kommer for sent ud af døren, når du sidder fast i trafikken, når du ikke føler, du kan nå at svare på alle de mails, der vælter ind i din indbakke, osv. osv.

Der er rettere sagt ingen løver og – måske endnu vigtigere – heller ingen restituerende pauser. Til gengæld er der rigtig mange små bitte, skal vi kalde dem, ‘stress-katte’, der fletter sig ind og ud mellem hinanden. Stress-kattene holder en konstant stress-reaktion kørende dagen lang. Og det er her, vi har balladen.

Stress-reaktionen bliver problematisk, hvis den står på i længere tid ad gangen uden mulighed for restitution: Når vi først er kommet i sikkerhed og kan slappe af, vil pulsen nemlig falde, fordøjelsen gå i gang igen, og kroppen vil begynde at restituere fx ved at prioritere immunforsvaret igen. Men alle de gode sager forudsætter altså, at vi er kommet i sikkerhed.

100.000 kroners spørgsmålet er nu, i hvor høj grad du tror, at din krop prioriterer dit langsigtede helbred, hvis den befinder sig i en konstant rutsjebane af forskellige stress-reaktioner? Du gættede helt rigtigt: Det gør den ikke.

I stedet ser man hos kronisk stressede mennesker spændende ting som forhøjet blodtryk, hæmmet vækst og immunforsvar, langsommere heling, kludder i fordøjelsen og nedsat fertilitet. Dét betyder bl.a., at du bliver lettere syg, og at risikoen for alvorlige sygdomme som fx hjerte-kar-sygdomme stiger. En slags fun fact er, at studier har vist, at noget så konkret som helingen af sår tager 25 % længere tid hos mennesker med kronisk stress.

Det er derfor, stresshåndtering er så vigtig. Det handler ikke kun om at kunne tænke klart og sove om natten – det handler også om at holde dit helbred på rette spor.

3 gode råd til stresshåndtering:

• Lær dine symptomer på stress at kende: Begynd en stress-dagbog, hvor du hver dag registrerer hvilke stress-symptomer, du oplever. Registrer også hvor stresset du umiddelbart føler dig; angiv niveauet på en skala fra 1 til 10. Efter et stykke tid vil du kunne se et mønster og dermed regne ud, hvad der er lige præcis dine tegn på stress. Hvis du ikke er til papir-metoden vil jeg vædde på, at der findes mindst én app, der kan bruges til formålet.
• Planlæg din dag: Hvis du har en nedskrevet og veltilrettelagt plan for dagen, behøver du ikke bekymre dig om, hvorvidt der er noget, du glemmer, eller noget, du ikke kan nå. Mine to vigtigste tips ift. planlægning er 1) at tage stilling til, hvad der er vigtigst at nå i dag (inden du tjekker indbakken, tak!) og 2) huske at lægge en god buffer ind i planen, så der er plads til uforudsete hændelser. Eftersom jeg officielt er strukturfascist har jeg i sagens natur blogget en del om at skabe orden i tilværelsen – du finder et overblik her >
• Vær social: I forhold til at blive venner med din stress, er såkaldt ‘social støtte’ en faktor, der har positiv eller negativ indflydelse på dit stressniveau. Dét betyder i praksis, at du skal dyrke og pleje de gode relationer, du har i dit liv. Det er lige meget, om det er familie, venner eller kolleger. Så længe det er mennesker, du holder af og nyder at være sammen med, vil det have en positiv indflydelse på dit stress-niveau (og nej, det tæller ikke som ‘at hænge ud’ at være på Facebook, Snapchat, og hvad de ellers hedder alle sammen – vi taler god, gammeldags og komplet analog samtale her).

Få flere gode råd og mere viden om stresshåndtering i bogen ‘Livsmedicin’ >

Den vigtige baggrunds-information for blog-indlægget

Jeg har ikke en sundhedsfaglig baggrund, men er professionel kommunikatør og formidler. Jeg er cand.mag. i retorik og har tidligere arbejdet med forskningsfaglig formidling hos både DR og Videncenter for Arbejdsmiljø. Jeg er altså blot formidler af viden fra de ægte eksperter.

Bogen ‘Livsmedicin’, som uddraget stammer fra, er hjerteblod: Jeg har en drøm om, at tilgangen til kroniske sygdomme og symptomer bliver vendt på hovedet i vores sundhedssystem. Fra at være ‘Her har du noget medicin – husk at leve sundt’. Til at lyde sådan her: ‘Lad os tilpasse din kost og din livsstil til lige netop dig og dine udfordringer – og måske skal vi understøtte indsatsen med medicin’.

Line Hviid
– Konsulent, coach, facilitator, blogger, podcaster og foredragsholder