Perfektionist på afvænning: En doven løsning kan være den perfekte løsning

Alle de dér perfektionist-typer kunne med fordel lære at være mere dovne. At holde op med at gå efter 120 %  og i stedet ‘bare’ levere godt. Når vi overgør vores arbejde, overbelaster vi os selv – og andre. Resultatet er dårligere opgaveløsning, flere fejl og øget risiko for at brænde os selv og andre ud. Jeg burde vide, hvad jeg taler om. Jeg taler selvfølgelig om mig selv. 

Så slap dog af

Jeg sidder og venter på at blive kaldt ind til min massage, og i mit hoved udspiller der sig en indre diskussion, der nærmer sig det absurde: Skal jeg hygge mig med at læse et par artikler i min Pocket-app, sådan som jeg har lyst til? Eller skal jeg øve mig i at være mindful og fokusere på min vejrtrækning, indtil massøren dukker op? Du ved, gøre det dér spa og wellness 120 % rigtigt? Du har allerede regnet ud, at jeg mest af alt burde bede den indre perfektionist tage en slapper. 

Jeg ved det også godt selv.

Min personlige version af at være perfektionist kommer nemlig til udtryk ved, at jeg overpræsterer. Jeg udfører fx flere opgaver end jeg behøver, jeg leverer hurtigere end andre forventer, og jeg leverer med en langt højere detaljegrad, end det strengt taget er nødvendigt. Der eksisterer altså forventninger og tidsrammer oppe i mit hoved, som sjældent stemmer overens med det, der er inde i hovedet på andre. 

Når en perfektionist spænder ben for sig selv

Det kunne måske lyde som om, at jeg ‘bare’ gerne vil præstere godt, pålideligt og med høj kvalitet – og endda praler lidt med det her i blog-indlægget. Jeg sværger, at det ikke er dét, der foregår. Den gode, pålidelige og kvalitetsfyldte leverance er ganske vist et ønske, men det er et sekundært ønske ift. at der ikke må være en finger at sætte på mig. Ironisk nok kommer ønsket om en god leverance til at lide under ønsket om at være perfekt og fejlfri. 

Forsøget på at levere 120 % gør mig nemlig hektisk og stresset – og så leverer jeg sjovt nok dårligere. Jeg leverer stadig til tiden og gør måske mere ud af leverancen end andre, men jeg laver flere fejl end ellers. 

Selvom jeg som oftest leverer godt (hvis jeg selv skal sige det), så ved jeg også, at jeg leverer de mest gennemtænkte løsninger, når jeg har tid og ro til opgaven. De gange det lykkes mig at skabe sådan en tid og ro, er det som oftest, fordi jeg springer en hel masse detaljer over og fokuserer på det vigtigeste. Samtidig tillader jeg mig selv at levere senere. Problemet med den løsning er bare, at det ifølge min indre perfektsionist, er det rene sjusk og sløseri!

Men når ‘120 %’-strategien nu ikke giver kvalitetsmæssig mening, hvad er det så, jeg har gang i?

Din værdi ligger i dine præstationer – eller hvad?

Du har sikkert regnet ud, hvad jeg har gang i, så hvis du vil bære over med, at det har taget undertegnede perfektionist flere årtier at regne ud, hvad pokker der foregår. Det handler selvfølgelig om hunger efter anerkendelse. Eller – for nu at være mere præcis – så handler det om en grundlæggende angst for at blive udstødt af flokken. Det er særdeles menneskeligt (hvilket jeg har skrevet noget om ovre på LinkedIn). 

Jeg har altså i mange år klamret mig til en ambition om at være perfekt og fejlfri for at sikre mig, at andre kan lide mig og vil have noget med mig at gøre. Min værdi ligger i mine præstationer. Dét har min krop og mit hoved i hvert fald fortalt mig. Skal man tro social-psykologen Devon Price, så er det dog ikke noget, jeg selv har fundet på. Det er simpelthen en del af den vestlige kultur.

I Prices bog, ‘Laziness Does Not Exist’, forklarer de (Price har non-binær kønsidentitet), hvordan den vestlige kultur sætter lighedstegn mellem dét at arbejde hårdt, og dét at være et godt menneske. Du har altså ikke værdi i dig selv – din værdi ligger i dét, du præsterer. 

Men er det ikke meget godt, at vi sådan holder os selv til ilden, så vi får noget fra hånden? Egentlig ikke, nej. Når vi overpræsterer, overbelaster vi nemlig os selv, incl. vores hoved, og det betyder, at vi – ligesom jeg selv oplever det – leverer dårligere løsninger og laver flere fejl. Det øger også risikoen for, at vi til sidst brænder os selv og hinanden ud.

Hvad er så den perfekte løsning?

Ifølge Price er den rigtige løsning nysgerrig compassion – overfor andre og over for dig selv. Ad den vej åbner du øjnene for de mange omstændigheder, der gør, at vi ikke ‘bare’ kan løfte alle opgaver i hele verden.

For det første er der det rent lavpraktiske i, at der er et begrænset antal timer til rådighed i døgnet. Timer, der også skal bruges på at sove, spise og restituere. For det andet er der de skjulte omstændigheder, der stjæler vores tid og energi. Det kan være andre forpligtelser udover arbejdet, fysisk eller psykisk sygdom – eller slet og ret træthed og udmattelse. 

Derfor har Price disse gode råd – ud over den nysgerrige compassion, forstås: 

• Lyt til din krop – den fortæller dig, hvornår du har brug for en pause. 
• Prioriter kvalitet over tid og kvantitet.
• Øv dig i at nyde de enkelte øjeblikke – både vejen til målet, og når du er fremme ved det.
• Bliv inspireret af andre – i stedet for at sammenligne dig med dem.
• Husk at målet ikke er at blive mere produktiv – det er at blive mere balanceret. 

Med andre ord: Indfør en lille smule velplaceret sjusk, sløseri og dovenskab. 

Den perfekte løsning til den indre perfektionist

Men, råber den indre perfektionist panisk, hvad så med det sekundære ønske? Altså ønsket om at levere godt, pålideligt og med kvalitet? Dét er der faktisk også råd for, og rådet er meget apropos oplevelsen af, at jeg selv leverer bedre løsninger, når jeg slækker på kravene til mig selv. 

Vi skal blot vende blikket mod en anden ekspert, nemlig personlig produktivitets-guruen, Cal Newport. Han argumenterer for slow productivity og har bl.a. skrevet bogen ‘So Good They Can’t Ignore You’. 

Cal Newport siger: “Do less, do better, know why”. Dét er en tommelfingerregel, denne perfektionist godt være med på.

Flere tanker om at have for meget fart på

• Så tag dog en pause!
• Har du travlt? Shit, du må være dårlig til at prioritere
• Fornemmelsen af at det haster

Foto: Priscilla Du Preez – Unsplash

Line Hviid
– Konsulent, coach, facilitator, blogger, podcaster og foredragsholder