Menu Luk

Vi kræver jo heller ikke, at alle er stille på arbejdet 37 timer om ugen

Forestil dig en virkelighed, hvor alle er helt stille på arbejdet: Alle har eget kontor. Der er få møder, som alle er korte og afdæmpede. Chefen er afvisende overfor mere interaktion mellem medarbejderne. Surrealistisk scenarie, har jeg ret? Men det burde det faktisk ikke være.

Alle var helt stille på arbejdet

Forestil dig en arbejdsplads, hvor der hver dag er helt stille: Alle har eget kontor. Der er få møder, som alle er korte og afdæmpede. Selv frokosten foregår utroligt stille. Mange spiser frokost alene.

En dag siger en af medarbejderne – lad os kalde hende Signe – at hun savner interaktion med sine kolleger. Hun ønsker sig mere videndeling og sparring rent fagligt, ansigt til ansigt, men også mere socialt samvær. Kunne de måske holde en enkelt fredagsbar? 

Hvad Signe ikke fortæller er, at hun hver dag er ved at eksplodere af rastløshed, fordi hun er under-stimuleret.

Der bliver helt stille. Mere end der plejer at være. Det er vantro stilhed. 

Til sidst tager chefen Camilla ordet: “Hvis det er et stort behov, du har, så skal vi selvfølgelig se på mulighederne, men det må kun foregå i et begrænset omfang. Og det kommer ikke til at danne præcedens,” Camilla kigger rundt på de andre, “vi skal jo også have lavet noget.”

Det ville jo aldrig ske!

Ovenstående virker fuldstændig surrealistisk, har jeg ret? 

Sådan er der jo ingen arbejdspladser der er! Danske arbejdspladser er – i hvert fald i følge egne jobopslag – dynamiske og fyldt med udadvendte mennesker.

Du har sikkert regnet ud, at min surrealistiske beskrivelse er den über-introverte arbejdsplads. 

Men har du tænkt på, at dét, vi har ude i den virkelige verden, er den über-ekstroverte arbejdsplads? 

Og vidste du, at Chef-Camillas svar ikke er langt fra dét svar, vi introverte får, når vi efterspørger muligheder for at trække os tilbage? Enten i kontor, der hjemme eller ved at lave mødefri-blokke i kalenderen, hvor vi ikke er tilgængelige?

For mens Signe er ved at eksplodere af rastløshed i den surrealistiske verden, er vi introverte ved at eksplodere af over-stimulering i den virkelige verden.

Let me be clear: Den ene type arbejdsplads er ikke bedre end den anden. I mine øjne er de begge dysfunktionelle. 

Når der nu er lige mange af os …

Hver gang forskere undersøger, hvor mange introverte og ekstroverte der er, så viser det sig, at det er en normalfordelingskurve. Der er altså lige mange ekstroverte og introverte – og så en pokkers masse ambiverte inde på midten. 

Når vi nu naturligt fordeler os 50/50, så er det vel fordi, der er lige meget brug for begge måder at agere på?

Normalfordelingen af introverte, ambiverte og ekstroverte. Og med en lettere flabet markering af, hvor rammerne på de fleste danske arbejdspladser befinder sig. Ikke mange chancer for at være stille på arbejdet her, kan jeg afsløre.

Så skulle vi ikke begynde at tippe vægtskålen væk fra det ekstremt udadvendte og gøre plads til det indadvendte også? Mindre storrumskontor, lange møderækker og forventningen om altid at være til rådighed. Mere alenetid og plads til at tænke.

Vi kunne jo starte med at møde kollegaen med et smil, når han trækker sig tilbage dagligt og laver blokke i kalenderen, hvor han ikke er tilgængelig. Vi kunne give plads til at flere er stille på arbejdet.

Du er kun to klik fra at få mere zen om onsdagen

Få viden, tips og tricks direkte i indbakken.
Og få først besked om webinars, kurser og andet, der kan booste din og dine kollegers zen.

Persondatapolitik [.pdf]

Line Hviid
– Konsulent, coach, facilitator, blogger, podcaster og foredragsholder


Posted in Fred og ro, Hjemmearbejde, Introvert, Mennesker, Revolution, Samarbejde, Stress, Trivsel

Læs videre: