Vores mistrivsel stiger
Vi hører det igen og igen. Vores mistrivsel stiger. Mest blandt unge. Men også blandt voksne.
Der er mange årsager til den kedelige udvikling.
Her holder jeg mig dog til den del af forklaringen, jeg ved noget om: Hvordan mennesker som dig og mig fungerer i en praktisk dagligdag.
Tre udfordringer
Vi er udfordret på tre fronter i dagligdagen: Teknologiens mange muligheder. Vores indbyrdes forventninger om altid at være på. Og vores forkærlighed for at alting skal gå hurtigt.
På den ene side elsker jeg teknologien. På den anden side hader jeg den. Jeg kan altid gøre alting. Alle kan altid få fat i mig. Jeg skal kæmpe for fred og ro.
Især tilgængeligheden er giftig, fordi vi lever i et samfund, der dyrker hastigheden.
Når vi kan forfølge alting og svare med det samme, så glemmer vi, at vi også kunne stoppe op, trække vejret, tænke os om.
Når overloadet bliver fysisk
Jeg ser alle tre udfordringer i spil i mit arbejde med at gøre teams og organisationer mere effektive og mere menneskelige.
Og jeg mærker dem på egen krop. Som introvert og særligt sensitiv er jeg udstyret med en hjerne og et nervesystem, der får hurtigere overload end gennemsnittets.
Introverte taber energi blandt andre, mens vi lader op i eget selskab.
Som du måske kan regne ud, har jeg haft mine udfordringer med arbejdslivets storrumskontorer, møderækker og forstyrrelser.
Min krop snurrer, mit hjerte banker, krop og sind er drænet. Det er fysisk.
Jeg kan ikke tænke mig ud af overloadet, sådan som velmenende individer gerne foreslår.
Der er kun én vej ud: Etablere strukturer og rammer, der hjælper med at sortere og prioritere i muligheder og input. Lade fred, ro og pauser være en del af rammen.
Kampen for fred og ro
Det ville være fristende at konkludere, at vi særligt sensitive, introverte og de neurodivergente – os der stikker ud fra normen – bare er nogle skravl.
Men mistrivslen stiger som sagt hos mange andre også.
Spørger du professor Per Hove Thomsen og psykolog Elaine Aron, er der ligefrem en mening med, at nogle af os fungerer anderledes.
Ifølge Thomsen kan neurodivergente træk have haft evolutionære fordele.
Der er større sandsynlighed for flokkens overlevelse, hvis enkelte individer handler impulsivt (ADD og ADHD), mens andre fordyber sig i detaljer og blive specialister (autisme).
Aron siger det samme om særligt sensitive individer, der stopper og processerer, før de handler.
Kanariefugle i mistrivsel
Så måske er vi introverte, særligt sensitive og neurodivergente ikke nogle skravl i vores mistrivsel. Måske er vi kanariefuglene i kulminen, der advarer om et gas-udslip. Et udslip, der skaber mistrivsel for de fleste i dagligdagen.
I så fald virker det dumt at bede os ‘skravl’ om at tænke positivt; måske tilbyde os en gasmaske.
Vi skal selvfølgelig finde kilden til udslippet, så vi kan stoppe hullet.
Jagten starter med, at vi taler om vores overload. Vi lukker hullet ved at etablere rammer, der hjælper os med at sortere og prioritere. Og vi tætner det ved at gøre fred, ro og pauser til en del af rammen.
Dét, der hjælper os kanariefugle, hjælper nemlig også alle jer andre.