Der findes to – og kun to – fornuftige svar, når andre mennesker beder dig om at gøre noget. Det ene er det lille ord ‘nej’.
Kan du huske sidste gang, du fortalte et andet menneske om, hvor travlt du har? Følte du dig vigtig? Betydningsfuld? Og – hvis du nu skal være helt ærlig – var alle de ting, du havde gang i helt så livsnødvendige, som du fik dem til at lyde? Siden hvornår blev travlhed et adelsmærke?
Kender du det: Man har en opgaveliste, som selv den største tidsoptimist ikke kan acceptere som realistisk for én dag? Og så tænker man, snedig, som man er: “Hvis jeg nu skynder mig …”? Her er tre dogmer til en anden (og bedre) strategi.