I stopper ressourcer, tid og penge ind i den ene ende af organisationen. Så vil I gerne have så stort et udbytte som muligt i den anden ende, ja? I vil også gerne have arbejdsglade medarbejdere, tænker jeg.
At få medarbejdere til at levere godt – uden at brænde ud
Dét er lige præcis, hvad jeg hjælper virksomheder og organisationer med i deres arbejde med tech og innovation – også i startups og scaleups.
Jeg har hjulpet andre med at bevæge sig:
- FRA manglende overblik og vage prioriteringer TIL styr på opgaver og projekter, både dem i gang og dem på vej.
- FRA ufokuserede samtaler og irriterende forsinkelser TIL konstruktive beslutninger og hurtig eksekvering.
- FRA pressede medarbejdere, der ikke orker at hjælpe hinanden TIL ro, overskud og plads til den enkelte.
Kan jeg gøre det samme for jer?
Sikkert. Lad os starte med en kaffesnak (jeg er meget glad for kaffe).
Faste foredrag og workshops
Mere om hende dér Line Hviid
Faglige specialer:
Personlig produktivitet – Arbejdsvaner – Agile arbejdsmetoder – Kommunikation – Psykisk arbejdsmiljø – Stress – Coaching – Personaleledelse – Hjemmearbejde – Remote samarbejde
Erfaring:
- 20 år i forskellige hjørner af IT.
- 15 år som fastansat – fire af dem som personaleleder.
- Selvstændig proceskonsulent siden 2021.
- Professionel kommunikatør og formidler: Foredragsholder, podcaster og blogger med en baggrund i videnskabsformidling, bl.a. om stress og psykisk arbejdsmiljø.
- Mange forskellige brancher, har bl.a. arbejdet for Pandora, HK, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, DB Cargo, Boliga og DR.
Uddannelse:
- Cand.mag. i retorik (mundtlig og skriftlig kommunikation og formidling)
- Coach – EMCC-certificering
- Scrum Master – certificeret fra både Scrum.org og SAFe
- Kanban Management Professional 1 & 2 – fra Kanban University
Medfødte talenter og nørdede interesser:
Struktur – Fornemmelse for mennesker – Sluger al information, der handler om hjernen
Presse
- Podcast: HR Viden #52 – Teamflow – Samarbejde i optimale processer
- Podcast: Udviklere er også mennesker “Nørderier om hybridt arbejde” Remote og hybrid er ikke et problem i sig selv, de forstærker blot de problemer, I allerede har. Dét, og hvordan man i praksis får hybridt samarbejde til at fungere, er hvad denne podcast handler om.
- Podcast: Hvor F er Balancen? “Hvad er produktivitet egentlig?” En entusiastisk snak om produktivitet med Anne Cathrine Wind Fallesen, om hvordan jeg definerer det som et fokus på kvalitet og balance, og hvordan man griber dét an.
- Podcast: Netværkshistorier #67 – Om podcast-makkerskab og netværkeri i praksis: Min podcast-makker Rasmus og jeg fortæller historien bag vores samarbejdseventyr
- “Når agilitet skal være mere end bare snak og varm luft” – nyhed fra Computerword om podcasten De Agile Rødder:
- “Freelancekonsulenten, der viftede med sit snavsede undertøj” – hos SoloCEO.
- “Den analoge hjælp til det distraherede sind” – artikel om Bullet Journals hos KForum.
- Podcast: “Analog møder digital og sød musik opstår” – samtale om Bullet Journals (helt præcist en samtale med min bedre halvdel i hans podcast, work.flow).
- Podcast: “Om at summe og være mindful” – min meditationspraksis er på banen i dette afsnit af min bedre halvdels podcast, work.flow.
- “Vi har brug for en stille revolution” – interview til Krifa.dk.
Desuden har jeg udgivet en bog om livsstils-vaner, Livsmedicin – din guide til velvære og bedre helbred gennem stresshåndtering, søvn, kost, fordøjelsespleje og motion.