Kender du den der fornemmelse af at alting haster? Det gør du nok. Spørgsmålet er bare, hvor ofte du oplever den? Nogle oplever den nemlig oftere end andre. Åbenbart.
A sense of urgency – når alting haster
Jeg har ladet mig fortælle – af én, som formodes at have forstand på den slags, forstås – at jeg tilhører gruppen af mennesker, der har en indbygget ‘sense of urgency’. Dét betyder, at jeg har en nærmest instinktiv reaktion på nye begivenheder. Det er en tjep reaktion, der fluks siger: “Nåhmen, dét skal jeg da handle på. Nu.” Her mener min hjerne vitterligt ‘Lige NU!’ Hvis den da ikke ligefrem mener: “Dét burde jeg allerede have gjort!” Min hjerne tror med andre ord, at alting haster.
Det skulle ikke undre mig, hvis reaktionen kan måles fysisk. Jeg kan i hvert fald mærke den, for alle sanser vågner, og jeg er i den grad klar til at handle. Den overraskende pointe her er dog, at min instinktive haster-fornemmelse åbenbart er bundet op på min personligtype.
Dét må jo betyde, at ikke alle har det sådan. Og dét gik jeg nok lidt og troede …
Verden er rolig – så kan jeg nok også være det
Hvis ikke er alle har den her indbyggede fornemmelse af, at alting haster, så forklarer det jo, hvorfor nogle mennesker altid er så pokkers rolige, uanset hvad der sker omkring dem. Og det fortæller mig samtidig, at jeg måske ikke behøver at lytte til den sk*de ‘alting-haster’-alarm.
Når det nu ‘‘bare’ er en automatreaktion hos mig selv, så har fornemmelsen jo ikke nødvendigvis noget at gøre med den begivenhed, der har udløst den. Det betyder, at jeg som oftest vil kunne slippe godt afsted med følgende:
- Kigge mig forsigtigt omkring for at tjekke, om det kun er mig, der er gået i alarmberedskab. For hvis det er, kan jeg nok godt tage en slapper.
- Hvis jeg er i tvivl, så kan jeg jo diskret spørge: “Øhm, skal det være lige nu?” Jeg har allerede prøvet det flere gange, og svaret er til min store forbløffelse sjældent: “Ja.” Nåhmen, så kan jeg jo også her tage en slapper.
Jeg vil næsten gå så langt som til at sige, at jeg nu ser verden i et klarere lys: Når jeg tror, noget haster … tja, så er det nok bare mig.