Her er vejen til at fokusere på det, der er vigtigt. Du skal bruge de rigtige spørgsmål, et eller flere dødningehoveder og måske/måske ikke en uskyldig, intetanende kollega.
Hvad gør man, når sofaen kalder? Smider alt, hvad man har i hænderne for straks at lægge sig på langs? Eller anklager man sig selv for at være et dovent hundehovede, mens man bider tænderne sammen og knokler videre? Jeg gør det sidste. Men er det nu også dovenskab?
Kender du det: Man har en opgaveliste, som selv den største tidsoptimist ikke kan acceptere som realistisk for én dag? Og så tænker man, snedig, som man er: “Hvis jeg nu skynder mig …”? Her er tre dogmer til en anden (og bedre) strategi.