Du skal have en personlig målsætning for dit arbejdsliv. Dét er vigtigt, får vi ofte at vide, hvis vi vil nå nogen vegne i livet. Min påstand er dog, at det ikke er nok at formulere en målsætning, du skal også bruge den aktivt. Her får du opskriften på, hvordan du gør dét.
Ledelsen er nogle højtflyvende fantaster, der ikke aner, hvordan virkeligheden ser ud i deres egen virksomhed. Medarbejderne er til gengæld dovne ignoranter, der obstruerer enhver fremgang. I virkeligheden burde begge lejre lære lidt om tillid. Spørgsmålet er bare, hvem der starter?
Drømmer du om at blive mere effektiv? Men ender alligevel gang på gang med tåbelige overspringshandlinger, der stjæler din tid og dit fokus? Så skal du have nogle produktivitets-tricks på banen, skal du. Jeg vil foreslå, at du starter med personlig Scrum.
Når vi kalder noget for blødt, lyder det som hyggeligt flødeskum, der nemt kan undværes. Men hvis du vil levere værdi på en arbejdsplads, er dine såkaldt ‘bløde’ kompetencer decideret essentielle – med mindre du altså arbejder mutters alene. Så skulle vi ikke kalde kompetencerne noget andet end ‘bløde’?
Alle strukturfascister drømmer sødt om den dag, hvor der endelig, endelig er styr på det hele. Men vejen dertil lader til at være fyldt med frustrerende mange forhindringer. Lidt ligesom arbejdsdagen er det for Pixars lille rengøringsrobot, M-O. Hvilket fik mig til at tænke …
Der findes to – og kun to – fornuftige svar, når andre mennesker beder dig om at gøre noget. Det ene er det lille ord ‘nej’.
Hvad gør man, når sofaen kalder? Smider alt, hvad man har i hænderne for straks at lægge sig på langs? Eller anklager man sig selv for at være et dovent hundehovede, mens man bider tænderne sammen og knokler videre? Jeg gør det sidste. Men er det nu også dovenskab?