Er du på vej i den rigtige retning? – Et bedre arbejdsliv 2

Tror du også, at dine mål er mejslet i sten? At du skal holde fast og aldrig afvige fra dem? Dine mål er ikke sten, de er modellervoks. Finten er at arbejde aktivt med dem og jævnligt omforme dem. De skal ikke kun hjælpe dig med at holde én retning, men at holde den rigtige retning.

Hvad Anders And har med din retning at gøre

Du har et super-skarpt formuleret mål for dit arbejdsliv. Du husker pligtskyldigt at bruge dette mål i din hverdag, så du langsomt, men sikkert kommer tættere på at realisere dine mål. Du formoder, at du er på vej i den rigtige retning. Nu er du klar til at finde ud af, hvordan du behandler dine mål som modellervoks og holder den rigtige retning.

Hvis du ikke har nogen anelse om, hvad jeg taler om, så skal du stoppe læsningen her og i stedet drible over til første del i denne mini-serie om personlige målsætninger. Så finder du også ud af, hvad Anders And og Jens Otto Krag har med dine personlige mål at gøre. 

I forrige blog-indlæg lovede jeg at forklare dig, hvorfor udsagnet “Man har et standpunkt, til man tager et nyt,” er relevant for dine personlige mål. Det er netop dét, vi skal udforske nu.

Det er ikke ualmindeligt, at mål bliver set som noget, der er mejslet i sten – hvad enten målene er personlige eller noget, din virksomhed har sat sig for at opnå. I sådanne scenarier bliver målene også en slags facitliste: “Var indsatsen en succes eller en fiasko?” 

Men man kunne også vælge at se målsætningsarbejdet som en læringsmulighed: I hvilken grad kom jeg i mål? Hvorfor – eller hvorfor ikke? Hvad har dét lært mig? Hvad betyder den læring for fremtiden? Den tilgang er voldsomt populær inden for de agile arbejdsmetoder (som jeg, indrømmet, lever af at udbrede). 

Et alternativt syn på målsætninger

I den agile verden fokuserer man på hurtigst muligt at få leveret et eller andet, som man formoder vil skabe værdi. Ved at ekspedere leverancen hurtigt, får man den ud i verden og kan lære noget om virkeligheden, fx om kunderne. Herefter kan man lettere regne ud, hvad næste og bedste skridt vil være, og hvilken rute man skal fortsætte ud af. 

Modsætningen er langsigtede planer, hvor man bygger projekter på størrelse med rumraketter. Først til sidst, altså efter flere år, finder man ud af, om produktet kan flyve eller ej. Måske glemmer man helt at spørge sig selv om, om man egentlig stadig gerne vil til Månen.

Vender vi tilbage til din personlige målsætning, svarer det til, at du formulerer tre-års-mål for dit arbejdsliv. Derefter arbejder du målrettet de næste tre år på at nå dem. Du stopper ikke op og spørger dig selv, om det egentlig stadig er dét du gerne vil. Men herregud, der sker sikkert heller ikke noget nævneværdigt i dit liv de næste tre år, som kunne påvirke dine personlige mål, vel?

Jeg fornemmer, at du forventer ændringer og læringer i dit liv, også inden for de næste tre år. Lad os se på, hvad dét har af konsekvenser for din personlige målsætning, og hvilken retning du skal sætte for dit arbejdsliv.

1. Hvad er status?

I forrige blog-indlæg fik vi formuleret dette eksempel på en personlig målsætning:

FORMÅL: Jeg skal engagere mig i mit arbejdsliv, for at mit arbejde kan give mig en følelse af at være kompetent, og af at jeg bidrager til noget større, og så jeg tjener nok til at kunne leve et for mig komfortabelt liv. 

SUCCES: Jeg ved, at det er en succes, når jeg efter et halvt år har en høj grad af arbejdsglæde (gennemsnit på min. 8 ud af 10) og efter et år tjener nok til, at jeg ikke bekymrer mig om huslejen og samtidig har råd til at gå ud at spise jævnligt (XXX.XXX kr. pr. år). 

LEVERANCER: Jeg skal i første omgang finde et vigtigt projekt på arbejdet, jeg kan engagere mig særligt i. Senere skal jeg bede om lønforhøjelse.

Der er nu gået fire måneder i vores fiktive univers. Fordi du rent faktisk bruger din personlige målsætning aktivt, bruger du nu også tid på at reflektere over den. 

Du starter med at tjekke, om du er ved at være i mål på nogle af dine succeskriterier. Du har arbejdet målrettet på at engagere dig i et vigtigt projekt på jobbet, og det er også lykkedes dig at blive infiltreret i sådan et. Du har altså leveret din første leverance. Men din arbejdsglæde er lige så lav, som den hele tiden har været. Du er heller ikke så meget som i nærheden af en lønforhøjelse.

Alt i alt er der altså ikke noget, der tyder på, at du kommer til at ramme dine succeskriterier. Er du så en fiasko? Skal du slå dig selv oveni hovedet med, hvor uduelig du er? Nej og nej. Du har arbejdet målrettet på at levere dét, du har sat dig for, og undervejs har du lært noget om både om dig selv og om den virksomhed, du arbejder i. 

Fordi du er så fornuftig, at du ved, at målsætninger ikke er hugget i sten, er du nu klar til at genbesøge din målsætning som helhed og lave en ny version af den. Din personlige målsætning 2.0 skal være tilpasset din nye virkelighed og dine nyerhvervede erfaringer.

2. Hvad har du lært? Og hvor står du nu?

Du starter med at spørge dig selv, om dit formål stadig ræsonnerer. I det her tilfælde gør det: 

FORMÅL: Jeg skal engagere mig i mit arbejdsliv, for at mit arbejde kan give mig en følelse af at være kompetent, og af at jeg bidrager til noget større, og så jeg tjener nok til at kunne leve et for mig komfortabelt liv. 

Dog er det blevet klart for dig, at vejen til det gode arbejdsliv går en anden vej, end du oprindeligt troede. I løbet af det sidste halve år er det blevet klart for dig, hvilke typer arbejdsopgaver du trives med, og hvilke du helst vil undgå.

Desværre er der flest af de sidste i det projekt, du er blevet en del af. Samtidig har du undersøgt virksomhedens andre projekter, og du har indset, at de alle har samme karakter. Hvis du skal vælte dig i den type opgaver, du godt kan lide, må du altså flytte dig. Du skal have et nyt job. 

Det smarte ved at søge nyt job er, at den dér lønforhøjelse måske kan komme med i samme hug. Til gengæld er du usikker på, om der overhovedet findes stillinger med overvægt af de opgaver, du godt kan lide. Og hvis de findes, har du ingen anelse om, hvor du skal lede efter dem henne. Du har altså brug for at blive klogere. Dét giver dig en ny leverance for den kommende tid: 

LEVERANCE: Jeg skal undersøge, om der findes jobs, der matcher mine ønsker, hvor de i så fald findes henne, og hvor meget jeg kan forvente at tjene i sådan et job. 

Dét med indtægten peger smukt på den anden del af dit formål. Selve formålet har som sagt ikke ændret sig, men dine ønsker til indtægt har. Hjemme i privaten har du nemlig besluttet dig for at få hund. Samtidig har du ikke mindre trang til at gå ud at spise, og begge dele koster penge.

Derfor må du lave en ny beregning på, hvor meget det koster om året af have sådan en vovse. Beløbet må du lægge til til ønsket om, hvor meget mere du skal tjene for at have råd til både hund og middage. 

Dit ønske om graden af arbejdsglæden har ikke ændret sig. Et justeret succeskriterie lyder dermed:

SUCCES: Jeg ved, at det er en succes, når jeg efter et halvt år har en høj grad af arbejdsglæde (gennemsnit på min. 8 ud af 10) og efter et år tjener nok til, at jeg ikke bekymrer mig om huslejen, samtidig med at jeg har råd til at anskaffe en hund og til at gå ud at spise jævnligt (XXX.XXX kr. + hundeudgifter pr. år). 

3. Gør det igen – og igen – og …

Du har sikkert lugtet lunten allerede nu, at arbejdet med en målsætning handler om mere end at formulere den og derefter tjekke ind, når du formodes at være i mål. Du skal genbesøge den og justere den igen og igen og igen. Det bør være en del af dine rutiner for personlig produktivitet.

Hvor ofte du gør det, er selvfølgelig helt op til dig. Jeg anbefaler dog et sted mellem hver 3. måned eller én gang om året. Gør du det oftere, kan du ikke nå at levere og lære nok. Gør du det sjældnere, får du ikke samlet nok værdifulde læringer op, og du får ikke ændret retning i tide, når dét er nødvendigt. 

Jeg gør det selv hver 4. måned, og synes i øvrigt det er helt vildt fedt at gøre. Det er ganske simpelt fedt at opdage, at man har rykket sig – også selvom man ikke nødvendigvis er kommet i mål med noget som helst.  

Nu forstår du, hvorfor din personlige målsætning er en klump modellervoks. Og du forstår hvorfor både Anders And og Jens Otto Krag havde så evigt ret, da de sagde: “Man har et standpunkt, til man tager et nyt.” Eller måske skulle vi lave vores egen version af citatet: “Man har en personlig målsætning, indtil man lærer noget og formulerer en ny.”

Læs mere om finde retning og fokus

• Overblik for begyndere: Din kvik-guide til at få styr på arbejdsdagen
• Do or die-kabalen: Skal dine opgaver leve eller dø?
• Perfektionist på afvænning: En doven løsning kan være den perfekte løsning

Foto: Daniel Gonzalez – Unsplash

Line Hviid
– Konsulent, coach, facilitator, blogger, podcaster og foredragsholder