Tillid og magt: Hvis du har det store bat er det dig der starter

Ledelsen er nogle højtflyvende fantaster, der ikke aner, hvordan virkeligheden ser ud i deres egen virksomhed. Medarbejderne er til gengæld dovne ignoranter, der obstruerer enhver fremgang. I virkeligheden burde begge lejre lære lidt om tillid. Spørgsmålet er bare, hvem der starter?

Fantaster og dovendyr

“Det er et nyt tiltag, ledelsen har fundet på – de aner ikke, hvad de laver,” bliver der sagt, mens øjnene ruller opgivende i hovedet. Samtalen fortsætter med brok over strømmen af organisationsændringer, arbejdsprocesser og nye initiativer, der ifølge ledelsen skal forbedre driften af virksomheden. Men ledelsen har ingen idé om, hvordan hverdagen reelt ser ud, lyder det. De ved ikke, hvad medarbejderne har brug for og – måske vigtigst af alt – hvad kunderne har brug for. “Tænk, hvis ledelsen rent faktisk havde tillid til, at vi vidste, hvad vi lavede!”

Et andet sted holder en gruppe ledere møde: “Vi bliver nødt til at slå hårdt ned på den modstand, vi kan mærke hos flere af medarbejderne – ellers kommer vi ikke til at lykkes med strategien.” Der er bekræftende mumlen rundt om bordet, hvor man hurtigt bliver enige om, at det er nødvendigt at lægge pres på medarbejderne, hvis de skal acceptere de nye tiltag og arbejde i det tempo, der er nødvendigt.

Man kunne jo også samarbejde?

Hvad nu hvis jeg fortæller dig, at de her mennesker arbejder det samme sted og altså taler om samme situation? Okay, den del havde du måske gættet. Spørgsmålet er, om du også har gættet, at de alle har ret – samtidig med at de overhovedet ikke har ret?

Ingen tvivl om, at mange ledelser ikke har nogen anelse om, hvordan medarbejdernes praktiske hverdag ser ud. Og mindst lige så mange medarbejdere har på ingen måde samme strategiske udsyn, som ledelsen har.

På den anden side ved de fleste ledelser udmærket godt, hvad de gør på det strategiske forretningsniveau – ellers var organisationen jo kuldsejlet for længst. Samtidig er det ekstremt få medarbejdere, der går på arbejde for at obstruere noget som helst. De fleste vil faktisk gerne bidrage til noget større og føle sig kompetente i dét, de gør.

Man skulle altså mene, at der her er grundlag for et glimrende samarbejde her – og alligevel er det gået galt. Det er et glimrende eksempel på komplet mangel på tillid fra begges sider – med behørig mangel på både trivsel og effektivitet til følge. Nogen burde med andre ord gøre noget ved det. Spørgsmålet er bare, hvem der starter?

Tillid og det store bat

Man kunne argumentere for, at medarbejderne må se at hanke op i sig selv: Ledelsen har udpeget vejen fremad, og medarbejderne er ansat til at løse opgaven. Sæt i gang!

Jeg vil dog påstå, at ledelsen bliver NØDT til at være dem, der lægger for: Det er dem, der har det største bat – som min underviser på projektlederuddannelsen så malerisk formulerede magtforhold. Ledelsen har magten til at gennemtvinge forandringer og til at hyre og fyre. Derfor er det også dem, der skal og må starte med at vise tillid. Uanset hvor obsternasige medarbejderne måtte være.

Det starter med, at ledelsen sætter sig ned og lytter til medarbejdarbejderne – ikke for at finde og udradere modstand, men for at forstå. Derefter tager de en dyb indånding og begynder at uddelegere ansvar nedad i organisationen, hvorefter de trækker sig tilbage og lader være med at blande sig. Tillid, kære venner, tillid.

Tillid tager tid

Problemet er selvfølgelig, at tillid som bekendt tager uhyggeligt kort tid at rive ned og ekstremt lang tid at bygge op. Alt afhængigt af hvor skidt det har stået til kan det tage lige fra et halvt år og op til flere år med møgsommeligt tillidsarbejde.

Og ja, det betyder, at ledelsen i en meget lang periode skal tage en dyb indånding og vise tillid, tillid og atter tillid – alt imens den får vrangvrillighed og sure miner tilbage i hovedet. Jeg siger ikke, at det bliver morsomt, jeg siger bare, at ledelsen bliver nødt til at holde ud. Medarbejderne skal se tillid i aktion igen og igen og igen, indtil de rent faktisk begynder at stole på, at den er kommet for at blive.

For selvfølgelig skal medarbejderne også udvise tillid til, at deres ledelse fører dem og virksomheden gode steder hen. Men fordi ledelsen er dem, der har det største bat, så er det også dem, der lægger for. Og holder ud.

Mere om de dér besværelige dyr, vi kalder ‘mennesker’

• Så hold dog op med at kalde dem for bløde kompetencer!
• Nysgerrighed – om hvorfor vi begge to har ret …
• Problemet med at forsøge at passe ned i en kasse

Foto af Diana Polekhina fra Unsplash

Line Hviid
– Konsulent, coach, facilitator, blogger, podcaster og foredragsholder