Vi skal udvide diversitets-indsatsen til også at favne neurodiversitet, altså forskellige hjerner. En neurodivergent medarbejder i trivsel kan især øge jeres kreative potentiale, men det kræver en åbensindet og fleksibel arbejdsplads. Dét får du 7 gode råd til her.
Den psykiske mistrivsel stiger. Dét trick, der virker for os med lidt anderledes hjerner, kan hjælpe alle jer andre også: Rammer, fred og ro.
Forestil dig en arbejdsplads, der er helt stille: Alle har eget kontor. Der er få møder, som alle er korte og afdæmpede. Chefen er afvisende overfor mere interaktion mellem medarbejderne. Surrealistisk scenarie, har jeg ret? Men det burde det faktisk ikke være.
Vidensarbejdere er ikke det samme som fabriksarbejdere – at bruge hovedet er noget andet end at bruge hænderne. Vi skal droppe den ensidige samtale om hjemmearbejde og bytte den ud med en snak om, hvordan vi arbejder sammen. Dét kræver, at vi ser på vores forskelligheder, og på hvordan den menneskelige hjerne fungerer.
Det er godt og udviklende at overskride sine egne grænser, og man kan kun overskride grænser ved at gøre noget vildt. Åbenbart. Klassens stille pige overskrider sin egen grænse og udbryder hermed et rungende: “Dét er fandeme noget pis!”
Det er åbenbart blevet decideret trendy at sætte mærkater og diagnoser på sig selv. Jeg er dermed helt med på vognen som erklæret introvert. Men jeg synes faktisk ikke, det er uproblematisk med alle de der kasser.
Jeg er blevet interviewet til Krifas digitale magasin, hvor jeg udtaler mig – forhåbentlig relativt klogt og sobert – om dét at være introvert på en arbejdsplads.
Den Stille Revolution er kampen for retten til at søge ro, til at være stille og til at være alene med sig selv – uden at andre sætter spørgsmålstegn ved det. Den Stille Revolution er den danske version af amerikanske Susan Cains initiativ, The Quiet Revolution.
Hos mig starter følelsen af stress oftest med fornemmelsen af, at hovedet ikke længere er koblet på kroppen. Heldigvis har jeg nogle tricks til at få hovedet på igen – problemet er bare, at de fleste tricks egner sig bedst til enrum. Og her har jeg sjældent mange andre valgmuligheder end … toilettet.
Det hænder, at jeg tænker, at jeg er en små-autistisk, introvert og sær snegl med meget – meget! – mærkelige behov. Lige indtil jeg fik talt stress, koncentrationsbesvær og søvnproblemer med en erklæret ekstrovert. For ikke alle udfordringer hænger sammen med, at jeg er introvert.