Min todo-liste og jeg har et problem. Eller det er nok mest mig, der har problemet: Jeg stoler nemlig ikke på min egen liste. Så nu har jeg sendt os i terapi.
Kender du det dér med at springe fra et punkt på todo-listen til det næste uden så meget som at trække vejret i mellemtiden? Det er en dum idé – det er en rigtig dum idé: Pauser rocks!
Hvis et moderne menneske ønsker et mindre granatchok, så er det sikkert gjort ved at åbne mailens indbakke. Men det er faktisk muligt at tæmme bæstet. Ved hjælp af Inbox Zero-metoden har jeg fundet ud af hvordan!
Er det bare mig, eller har mange et ‘enten-eller’-forhold til planer? Enten følger man dem slavisk. Eller også har man dem ikke. Men planer er ikke diktater: De er skitser, der viser, hvordan du kan realisere dine ideer.
Jeg bliver ikke stresset af at have travlt, jeg bliver stresset af ikke at fokusere. Og det er lykkedes mig at lokalisere tre typer adfærd, der netop spænder ben for et koncentreret fokus. Så dem vil jeg nu straks aflægge mig. Eller noget.
Kan du huske sidste gang, du fortalte et andet menneske om, hvor travlt du har? Følte du dig vigtig? Betydningsfuld? Og – hvis du nu skal være helt ærlig – var alle de ting, du havde gang i helt så livsnødvendige, som du fik dem til at lyde? Siden hvornår blev travlhed et adelsmærke?
Her er vejen til at fokusere på det, der er vigtigt. Du skal bruge de rigtige spørgsmål, et eller flere dødningehoveder og måske/måske ikke en uskyldig, intetanende kollega.
Kender du det: Man har en opgaveliste, som selv den største tidsoptimist ikke kan acceptere som realistisk for én dag? Og så tænker man, snedig, som man er: “Hvis jeg nu skynder mig …”? Her er tre dogmer til en anden (og bedre) strategi.