Føler du at livet er en slags tennis, hvor du halser rundt efter boldene? Du kan hacke din travlhed, så du selv vælger, hvad du rammer.
Hos mig starter følelsen af stress oftest med fornemmelsen af, at hovedet ikke længere er koblet på kroppen. Heldigvis har jeg nogle tricks til at få hovedet på igen – problemet er bare, at de fleste tricks egner sig bedst til enrum. Og her har jeg sjældent mange andre valgmuligheder end … toilettet.
Hvis et moderne menneske ønsker et mindre granatchok, så er det sikkert gjort ved at åbne mailens indbakke. Men det er faktisk muligt at tæmme bæstet. Ved hjælp af Inbox Zero-metoden har jeg fundet ud af hvordan!
Det hænder, at jeg tænker, at jeg er en små-autistisk, introvert og sær snegl med meget – meget! – mærkelige behov. Lige indtil jeg fik talt stress, koncentrationsbesvær og søvnproblemer med en erklæret ekstrovert. For ikke alle udfordringer hænger sammen med, at jeg er introvert.
Der findes to – og kun to – fornuftige svar, når andre mennesker beder dig om at gøre noget. Det ene er det lille ord ‘nej’.
Jeg bliver ikke stresset af at have travlt, jeg bliver stresset når jeg ikke har koncentration og fokus. Og det er lykkedes mig at lokalisere tre typer adfærd, der netop spænder ben for et koncentreret fokus. Så dem vil jeg nu straks aflægge mig. Eller noget.
Kender du den der fornemmelse af at alting haster? Det gør du nok. Spørgsmålet er bare, hvor ofte du oplever den? Nogle oplever den nemlig oftere end andre. Åbenbart.
Kan du huske sidste gang, du fortalte et andet menneske om, hvor travlt du har? Følte du dig vigtig? Betydningsfuld? Og – hvis du nu skal være helt ærlig – var alle de ting, du havde gang i helt så livsnødvendige, som du fik dem til at lyde? Siden hvornår blev travlhed et adelsmærke?
Som skrigende introvert er det noget nær livsnødvendigt at finde ro i hverdagen. Det er bare ikke altid lige let. Jeg har dog haft nogenlunde held med disse hacks.
Her er vejen til at fokusere på det, der er vigtigt. Du skal bruge de rigtige spørgsmål, et eller flere dødningehoveder og måske/måske ikke en uskyldig, intetanende kollega.