Alle de dér perfektionist-typer kunne med fordel lære at være mere dovne. At holde op med at gå efter 120 % og i stedet ‘bare’ levere godt. Når vi overgør vores arbejde, overbelaster vi os selv – og andre. Resultatet er dårligere opgaveløsning, flere fejl og øget risiko for at brænde os selv og andre ud. Jeg burde vide, hvad jeg taler om. Jeg taler selvfølgelig om mig selv.
Du kæmper sikkert en brav kamp for at finde tiden til at gøre dét, du selv mener er vigtigt. Hvis din mission skal lykkes, må du i gang med at indgå en hel masse aftaler med dig selv. Og du skal sætte aftalerne i kalenderen! Den slags kalder man timeblocking, og jeg var selv mere end skeptisk over for konceptet til at begynde med. Lige indtil jeg fandt ud af, hvad det gør for mig.
Ledelsen er nogle højtflyvende fantaster, der ikke aner, hvordan virkeligheden ser ud i deres egen virksomhed. Medarbejderne er til gengæld dovne ignoranter, der obstruerer enhver fremgang. I virkeligheden burde begge lejre lære lidt om tillid. Spørgsmålet er bare, hvem der starter?
Drømmer du om at blive mere effektiv? Men ender alligevel gang på gang med tåbelige overspringshandlinger, der stjæler din tid og dit fokus? Så skal du have tricks til personlig produktivitet på banen, skal du. Jeg vil foreslå, at du starter med Personlig Scrum.
Når vi kalder noget for blødt, lyder det som hyggeligt flødeskum, der nemt kan undværes. Men hvis du vil levere værdi på en arbejdsplads, er dine såkaldt ‘bløde’ kompetencer decideret essentielle – med mindre du altså arbejder mutters alene. Så skulle vi ikke kalde kompetencerne noget andet end ‘bløde’?
På den ene side kan vi takke vores indbyggede stress-reaktion for, at vi forbliver i live. På den anden side giver konstant aktivering af stress så stor belastning af kroppen, at helbredet med tiden kommer under pres. Derfor er stresshåndtering ikke kun vigtigt for dit hoved. Det er også vigtigt for dit helbred.
Jeg har det med notesbog-forretninger, som andre kvinder har det med skobutikker: Får jeg først forvildet mig derind, er der risiko for et glødende Dankort. Derfor er jeg helt solgt på Bullet Journal-fænomenet, hvilket jeg fortalte om i min bedre halvdels podcast, work.flow. Her er den skriftlige, illustrerede forklaring på, hvordan jeg bruger min Bullet Journal.
Det er godt og udviklende at overskride sine egne grænser, og man kan kun overskride grænser ved at gøre noget vildt. Åbenbart. Klassens stille pige overskrider sin egen grænse og udbryder hermed et rungende: “Dét er fandeme noget pis!”
Planlægning og struktur er fantastiske redskaber i en kaotisk og hektisk hverdag. Men det er nytteløst at agere kontrolfreak, der forsøger at planlægge alting hele tiden. Har jeg fundet ud af.
Min todo-liste og jeg har et problem. Eller det er nok mest mig, der har problemet: Jeg stoler nemlig ikke på min egen liste. Så nu har jeg sendt os i terapi.